HR Business Partner til RENO - deltid
HR Business Partner til RENO – deltid
Har du nogle års erfaring som HR Business Partner og er du klar til at udfordre dig selv i en rolle med stort ansvar for en virksomhed i vækst eller er du erfaren HR-specialist, som er klar til at tage et nyt skridt? Så har vi en spændende karrieremulighed til dig.
Din rolle
Som HR Business Partner i RENO vil du dagligt sparre med og supportere managementteamet og kolleger i organisationen. Dine ansvarsområder inkluderer at sikre løbende medarbejder-, leder- og team-udvikling herunder at drive succesfulde årlige HR-processer fra start til slut, rådgive i personalejuridiske spørgsmål, trivselsindsatser, samarbejde med vores lønansvarlige om de månedlige lønkørsler og meget andet. Du har en datadrevet tilgang og deler løbende indsigter med managementteamet, som kan guide deres lederindsatser. Du arbejder selvstændigt med stor frihed til at planlægge dit arbejde samtidig med, at du har gode muligheder for sparring og samarbejde med dine HR-kolleger.
RENO er en del af Atlas Copco Group og som HR Business Partner for RENO vil du blive en del af en ny central HR-organisation, som dækker alle Atlas Copco Groups selskaber i Danmark. Du vil blive en del af et nyt team på 4 kolleger, der sammen sikrer både den daglige HR-drift i Atlas Copcos danske selskaber og at strategiske HR-initiativer fra koncernen bliver implementeret succesfuldt på en måde, hvor initiativerne understøtter de enkelte selskabers succes og vækst.
Du vil i rollen derfor være den primære HR-ansvarlige i RENO samtidig med, at du arbejder tæt sammen med HR-kolleger på tværs af landet om implementeringen af forskellige tværgående projekter og initiativer. Du vil være tilknyttet RENOs hovedkontor i Egå ved Aarhus og referere til HR Manager for Atlas Copco i Danmark.
For at lykkes i rollen, har du
- Nogle års erfaring som HR Business Partner eller en bred erfaring som HR Specialist
- En relevant uddannelsesbaggrund inden for HR eller lignende og alternativt tilsvarende arbejdserfaring
- Mod på at arbejde selvstændigt og struktureret og bliver motiveret at have frihed under ansvar
- Et solidt personalejuridisk fundament og erfaring med at håndtere forskellige ansættelsesformer
- God systemforståelse og en datadrevet tilgang – erfaring med SAP SuccessFactors er en stor fordel
- Kendskab til at arbejde i en global koncern
- God erfaring med både dansk og engelsk som arbejdssprog – mundtligt og skriftligt
Til gengæld tilbyder vi dig
- En sjælden mulighed for at kombinere stort ansvar og gode muligheder for udvikling med en deltidsstilling – ca. 22 timer pr uge (fordelt på 4-5 dage)
- At blive en del af et nyoprettet team med en positiv og uformel omgangstone med gode muligheder for at få ansvar for de fælles opgaver som lige netop du synes er spændende
- Gode muligheder for træning og udvikling
- At blive en del af en lokal virksomhed og samtidig få fordelene ved at være en del af en global koncern med mere end 55000 medarbejdere i over 70 lande som er førende inden for sit felt, og som vægter integritet og etisk adfærd meget højt
Om os
RENO A/S repræsenterer et stykke dansk industrihistorie med produktion og salg af trykluftkompressorer siden 1952 og højtryksrensere siden 1978. RENO beskæftiger ca. 60 medarbejdere fordelt på vores kontor i Egå ved Aarhus, vores produktion, lager og forhandlersalg i Thyregod og serviceafdelinger i Nordjylland og på Sjælland. RENO er en del af Atlas Copco Group som er repræsenteret i Danmark med fire forskellige selskaber og ca. 170 kolleger. På verdensplan har Atlas Copco Group mere end 55000 medarbejdere i over 70 lande.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til rollen, så tag fat på HR Manager for Atlas Copco i Danmark, Katrin Mortensen på telefon +45 54335047
Diverse by nature and inclusive by choice
Fantastiske ideer kommer fra os alle. Jo flere forskellige perspektiver vi gør plads til, jo mere innovative er vi. Sammen skaber vi en kultur der sætter pris på forskelligheder og hvor vi deler en følelse af fælles formål og samhørighed.